Dansk natur er en pyntet tragedie

Alene i 2013 blev der dræbt over 20.000 elefanter. Mejet ned med det ene formål at score kassevis af penge på at sælge elfenben.

Tænk, hvis denne afstumpede handel ender med, at vi lever i en verden uden elefanter? Eller uden mange af de øvrige arter, der er endnu mere truet af menneskets misgerninger

Mon ikke flertallet tænker, at en sådan udsigt er tragisk og forbundet med et stort tab, selv om de slet ikke er berørt direkte og personligt? Hvorfor? Medfølelse på tværs af arter eller basal begejstring for de myriader af former, som livet har antaget på den blå klode? Hvem ved.

Men vild natur begejstrer. Derfor sidder hundredtusinder klistret til de naturprogrammer, som DR køber fra BBC, eller som kan ses på udenlandske tv-kanaler.

Derfor elsker politikere at klippe snor over til en nationalpark, plante nye træer og holde bordtaler om naturen. Og derfor kunne man for nylig læse Jyllands-Postens lederskribent glæde sig:

»Der er et yndigt land. Naturen binder danskerne sammen. Med Unesco’s anerkendelse af Vadehavet og Stevns Klint som værende så unikke, at de fortjener en plads på FN’s liste over enestående verdensarv, har den danske natur fået et løft«.

Smukt, ikke? Problemet er bare, at selv om det er helt rigtigt set, at naturen for så vidt kan binde os sammen, er det helt forkert, at den har fået et ’løft’.

LÆS OGSÅ Sjældne og specielle naturtyper: Ni ud af ti skranter

Ligesom så meget andet vrøvl, vi fyldes med om den danske naturs tilstand.

F.eks. er nationalparkerne jo slet ikke de naturreservater, mange tror, men derimod et sammensurium af landbrug, veje og byer, hvor der ikke ofres en krone ekstra på at gøre noget for den natur, de rummer.

Uanset hvor højstemt vi bruger ordet ’nationalpark’, løftes naturen hverken af ord eller skilte, og uanset hvor mange klinter der udpeges som ’verdensarv’, er der ikke én dyreart mere, der overlever af den grund.

Det er mest pynt. Ligesom de mange nye træer, der er plantet de seneste årtier. Det ser pænt og grønt ud på kortet, men realiteten er, at skovnaturen forringes og skovarter forsvinder i dramatisk grad, for vi går samtidig motorsavsgrassat og fælder løs i de gamle skove, der ellers i modsætning til de nye træer netop rummer de truede skovarter.

Virkeligheden er desværre, at det står ringere til i den danske natur end nogen sinde før i historien.

Danmark kan blive nok så grøn med endeløse rækker af nyplantede træer og græsplæner i én ensformig uendelighed, men det er en grøn ørken, for meget andet liv kommer der ikke, når vi samtidig forsømmer og belaster de få artsrige naturområder, vi har tilbage.

Mange har nok selv fornemmet det. Ofte kan man gå flere kilometer i naturen en sommerdag uden at se en eneste sommerfugl, eller måske bare få glimtet af 1-2 arter.

For få årtier siden vrimlede det med sommerfugle mange steder, men hele 14 sommerfuglearter er forsvundet på bare et halvt århundrede, og flere af de tilbageværende arter er på samme kurs.

Vildsvin, der lever frit i Europa, kommer til Danmark fra syd, men de bliver såmænd skudt på stedet, selv om de er ualmindelig gavnlige for naturen. Ikke som følge af krybskytteri, men pga. statslig bortskydningspligt blev over 300 mejet ned i naturen sidste år.

Af Danmarks godt 32.000 forskellige dyre-, plante- og svampearter er mere end en fjerdedel af samtlige undersøgte arter i dag truet. Mere end en fjerdedel.

LÆS OGSÅ Rovdrift af danske skove fører til masseudryddelse

Læs resten her: Dansk natur er en pyntet tragedie